Den ubeslutsomme tid kaldet efterår

Den ubeslutsomme tid kaldet efterår

I skrivende stund befinder jeg mig pladask i midten af uge 42 på en lille café i Aarhus Centrum. Udenfor raser vejrguderne i tvivl om, der skal være silende regn med gader domineret af paraplyer eller tørvejr, hvor bladene knaser som en lækker mariekiks under ens sko. Det er en mærkelig tid, hvor man næsten kunne forvente sne når som helst. I går så jeg for eksempel gråt sjap i vejkanten fra et spontant minisnevejr. Der lå blandt andet de sørgelige rester fra en næsten udsmattet snebold.

Mod varmere himmelstrøg eller sweater weather

Med sådan et ustadigt vejr, som konstant skifter mellem nedbør og regnfrie dage, kan jeg egentlig godt forstå de personer, der vælger at rejse mod varmere himmelstrøg i efterårsferien. Men er der egentlig ikke noget lidt hyggeligt ved det våde vejr? Altså når man sidder inde skærmet fra regndråberne selvfølgelig. Det at hoppe ned i sin yndlingssweater, mens man er indpakket i et blødt tæppe med en varm drik i hånden ? Fantastisk! Jeg købte fornyeligt et duftlys, så jeg kan fylde min stue med duften af frisk gran, uden jeg behøver sætte en fod udenfor.

Ovenstående er en perfekt løsning, jeg helt sikkert kan anbefale, hvis du ikke har mulighed for at rejse udenlands. Så find din striksweater frem og dæk stuen i stearinlys.